Dobbelt koncert med Sanne Jam & Kristian og De Gule Enker

FRE 28. APRIL 2023 KL. 20:00

🎷 SANNE JAM 🎷

Vi er glade for at vi endnu engang kan byde velkommen til Sanne Jam i Pakhuset. Sanne Jam opstod i 2012, da Heidi fandt nogle ligesindede, der delte passionen for Sanne Salomonsens musik. Sætlisten udvidede sig hastigt, og første job var hurtigt i kalenderen med et hold drenge, som havde over et halvt århundredes erfaring fra den musikalske landevej. Sanne Jam spiller numre fra Sannes tid i Sneakers og helt frem til de nyeste hits fra Sannes solokarriere: F.eks. ”Sui Sui”, ”Jeg ’i live”, ”Kærligheden kalder”, ”Den jeg elsker” og ”Den lille løgn”. I Sanne Jams optræden, stråler det klart igennem, at alle musikere på samtlige poster er inkarnerede Sanne fans, som vælger at håndtere musikken ud fra Sannes eget live perspektiv: Rå, uhæmmet og fuld af energi på scenen, som vores ægte danske ”rockmama” kan levere det! Sanne Jam indtager for tiden hele landet, og folk står i kø for at få en passioneret fuldblods rockoplevelse. Der er virkelig vind i sejlene for den fynske ”rockmama” Heidi og hendes drenge.

Glæd dig til en koncert med Sanne Jam.

🎷 KRISTIAN & DE GULE ENKER 🎷

Vi præsenterer ingen ringere end (ifølge deres egne ord) ”Danmarks måske mest autentiske Kim Larsen & Gasolin’ hyldest orkester”.  Vi glæder os til skråle med på alle de gode gamle klassikere som har fulgt os igennem hele livet sammen med Danmarks måske mest autentiske Kim Larsen & Gasolin’ hyldest orkester. De leverer en kavalkade af Larsen & Gasolin’ sange med Kristians helt naturlige og autentiske Kim Larsen stemme og bandet sætter en ære i at krydre original album udgaver med det bedste fra Gasolin’ & Larsens egne Live versioner. Tilsat et twist af Larsens mange anekdoter er der basis for en musikalsk og stemningsfyldt oplevelse ud over det sædvanlige. Udover de let genkendelige sange fra Kim Larsens poetiske håndflade, skriver bandet sine egne sange i samme smukke og poetiske træk, så man næsten skulle tro de kom fra mesteren selv.

Kombiner din aften med en tur i vores hyggelige restaurant inden koncerten starter, bordbestilling nødvendig.

Entre KR. 295 + gebyr

Klik her for billet