OKTOBERFEST MED MONTANA BAND

FRE 30. SEPTEMBER 2022 KL. 18:30

Vi er glade for endnu engang at kunne byde velkommen til Oktoberfest på Stationen og endnu engang er det MONTANA BAND der står for festlighederne.
Montanaband startede allerede i 2010 med et specialdesignet tyrolershow og har siden underholdt 25-30 gange til fester med dette festlige og folkelige tema.
Inspireret af Oktoberfesterne i München, starter festerne altid i højeste gear lige fra begyndelsen. Det vil sige at bordene konkurrerer med hinanden om hvem der kan skåle mest, synge højest, danse på bænke og
borde, have den bedste ’Bürgermeister’ og så videre.
Montanaband sørger for den rette stemning; ALT foregår på tysk og der bliver spillet rigeligt med drikkeviser og skålesange – plus trommeslager Flemming spiller stående under hele middagen, så der også bliver mulighed for at danse rundt mellem hinanden på scenen.
Andre gange bliver Jens sendt ned i salen for at danne en lang hale når der bliver spillet op til Polonaise. Et særligt speciale er Michaels ’La dee ohh’ fodboldmedley, der får alle op og stå på bordene – med garanti!
Efter spisningen fortsætter Bierfesten i samme høje tempo, og afvekslende mellem tyrolerhits fra f.eks. DJ Ötzi/Hermes Houseband og det almindelige festrepertoire.

 

Entre inklusiv en kæmpe Nørre Åby Schnitzel KR. 295,- + gebyr

Klik her for billet